Indhold
2. Målet med projekt- og emnearbejde
3. Struktur af projekt- og emnearbejde
4. Omfanget af projekt- og emnearbejde
3. Struktur af projekt- og emnearbejde
Bredere projekt- og emnearbejde med egentlig afdækning af et problem findes typisk i historie og samfundsfag. I faget historie er det som udgangspunkt en god idé at arbejde med åbne problemformuleringer som ”Hvad skyldes Cubakrisen?” eller ”Hvorfor blev Berlinmuren bygget netop i 1961?” for i næste fase at foretage en nærmere fokusering. Det kan fx være i form af yderlige spørgsmål eller hypoteser.
I matematik og naturvidenskabelige fag vil det ofte være mere afgrænsede forhold der danner udgangspunkt. Det kan i matematik være et spørgsmål som ”Hvordan beviser man cosinusrelationerne?”, ”Hvordan regner man med gældsannuitet?” eller ”Hvad er validiteten af en bestemt matematisk model?”.
Disse forskelle afspejler sig nogle gange i omfanget af et projekt- og emnearbejde. Man kan sige at nogle fag i fagbeskrivelsen indeholder det eksemplariske princip, mens andre fag ikke gør det. Nogle fag har et stramt pensum som holdet skal igennem, og projekt- og emnearbejde fungerer som en uddybning af stoffet eller måske en mulighed for nogle elever for at få styr på stof ved at gennemarbejde det selvstændigt. I andre fag kan man simpelthen dække dele af pensum gennem projekt- og emnearbejde.
En pointe i et projekt- og emnearbejde kan være at den enkelte elev gør sig overvejelser over hvad vedkommende har behov for at arbejde med for fagligt at forbedre sig. Denne pointe hænger nøje sammen med træning af studiekompetence – et centralt element for projekt- og emnearbejde. Man kan som vejleder fx ved introduktionen til projektet pointere denne mulighed. Men husk at det slet ikke er alle elever der har dette behov.
Arbejdet med projekter kan i princippet finde sted på tre måder:
I klasserummet. Fordelen er at vejleder ved hvor alle elever er og derfor let kan opsøge eleverne. Ulempen for eleverne er at det måske ikke er de optimale fysiske rammer – bl.a. er der typisk ikke pc’er til rådighed.
Spredt på skolen hvor der er plads. Fordelen er at eleverne kan finde gode fysiske rammer, og at de dermed kan arbejde med pc’er. Ulemperne er at nogle elever har vanskeligt ved at styre friheden (ikke alle elever arbejder effektivt i kantinen), og at vejleder kan have vanskeligt ved at opsøge eleverne.
Efter aftale arbejde hvor som helst – også andre steder end på skolen. Kontakten til vejleder finder fx sted via skolens it-platform. Fordelen er at eleverne kan finde optimale arbejdssituationer, men erfaringerne er at det kræver usædvanligt god arbejdsmoral. De fleste elever kan ikke styre det. Hvis man vælger denne form, bør man træffe helt faste aftaler med eleverne om hvornår de dukker op. Man bliver nødt til som vejleder at have noget kontrol over at eleverne kommer fremad.
Man bør som vejleder overveje om der er grupper man skal holde specielt øje med. Langt de fleste vil være i stand til at administrere ”friheden” med at arbejde i kantinen eller andre steder, men erfaringen er at man bør lave specielle aftaler med nogle af grupperne/eleverne.
Under alle omstændigheder er det er rigtig god erfaring at man som vejleder før projekt- og emnearbejdet går i gang, lægger en plan for hvordan man mødes med grupper eller elever. Planen kan lægges på skolens it-platform.