I bogen s. 52-53 kan du læse om gennemsnitlig procentvis
ændring.

Vi regner der et eksempel, hvor den procentvise vækst er således:

1. år: en stigning på 19%

2. år: en stigning på 21%

3. år: en stigning på 16%

4. år: en stigning på 7%

Vi udregner fremskrivningsfaktoren for de 4 år:

og dermed er den gennemsnitlige fremskrivningsfaktor for 1 år:

Den gennemsnitlige årlige procentvise stigning er da .

Har man 100 kr. der øges med ovenstående procentvise vækst, har man altså efter 4 år:

Når vi kender den gennemsnitlige årlige stigning , kan dette også udregnes:

En almindelig fejl under emnet gennemsnitlig procent er at tro at man blot i vores eksempel kan lægge de procentvise stigninger sammen og dividere med 4.

Lad os se hvad der sker:

Man ser:

Dette er ikke den gennemsnitlige procentvise stigning. I denne beregning indgår renters renter IKKE. Man ser jo også at det ikke giver , som er det korrekte tal.

Med en årlig procentvis stigning på ville man efter 4 år have:

hvilket ikke stemmer med

som vi ved er korrekt.