At tegne sumkurve vha. Excel

En sumkurve tegnes på baggrund af kumulerede frekvenser for grupperet datamateriale. Læs evt. s. 185-188 i bogen.

Materialet til denne vejledning til at tegne sumkurve i Excel består af fordelingen af pensionisters indkomster i Hirtshals i 2000. I materialet er set bort fra de 0,4 % af pensionisterne der havde en indkomst over 400.000 kr. Materialet stammer fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk).

Dataene er skrevet ind i Excel og ser således ud:

at-tegne-sumkurve-vha-excel1.jpg

For at kunne tegne en sumkurve kræver det højre endepunkt for intervallerne samt de kumulerede frekvenser. Et andet sted på regnearket skal du skrive højre endepunkt i én kolonne og de kumulerede frekvenser i en anden som vist her:

at-tegne-sumkurve-vha-excel2.jpg

Du skal dernæst markere felterne med tallene (som vist ovenfor) og følge følgende procedure (se evt. den generelle vejledning i brug af Excel):

  1. Klik på ''Guiden diagram''

  2. Vælg ''X-Y-punkt''

  3. Vælg undertypen med punkter og rette linjer mellem punkterne (undertypen der er nederst til venstre)

  4. Vælg ''Udfør''

Du ser nu følgende kurve på skærmen:

at-tegne-sumkurve-vha-excel3.jpg

Denne kurve bør tilpasses. Der er følgende muligheder:

  • Du kan skrive titel og forklaringer til $x$- og/eller $y$-aksen ved at højreklikke på diagrammet og vælge "Diagramindstillinger". Under fanen "Titler" kan du skrive hvad du ønsker.

  • Du kan få flere vandrette og lodrette linjer tegnet ved - stadig under ''Diagramindstillinger'' - under fanen ''Gitterlinjer'' at afkrydse ''Underordnede gitterlinjer''.

  • Du kan ved at højreklikke på hver af akserne justere hvilken afstand der er mellem gitterlinjerne og f.eks. fjerne procentværdier over 100 %.

  • Du kan evt. slette ''Serie 1'' ved at venstreklikke i feltet og dernæst trykke Delete.

Sumkurven kan da f.eks. få følgende udseende:

at-tegne-sumkurve-vha-excel4.jpg

Hvis man skal aflæse kvartilsættet, kan det være en fordel at få tegnet vandrette linjer ved 25 %, 50 % og 75 %.

Dette kan gøres på følgende måde:

Du kan ændre din indtastning i Excel således:

at-tegne-sumkurve-vha-excel5.jpg

Du kan herefter følge samme procedure som beskrevet ovenfor. Du får da følgende diagram:

at-tegne-sumkurve-vha-excel6.jpg

Dette skal igen tilpasses f.eks. til:

at-tegne-sumkurve-vha-excel7.jpg

Heraf kan kvartilsættet aflæses til:

  • Nedre kvartil 72 000 kr.

  • Median 100 000 kr.

  • Øvre kvartil 132 000 kr.